Podcast: Afspil i nyt vindue | Download (1.4GB)
Tilmeld: RSS
Podcast (podcast-audio): Afspil i nyt vindue | Download (Varighed: 1:48:47 — 49.8MB)
Tilmeld: RSS
Opsummering
Hvor kommer vores moderne forestilling om demokrati egentlig fra – og holder argumenterne for demokratiet, når man følger dem gennem historien?
I dette afsnit fortsætter vi vores serie om demokrati. Uffe har brugt sommeren på at dykke ned i demokratiets idéhistorie, og vi går denne gang helt tilbage til Rousseau og forestillingen om almenviljen.
Vi følger udviklingen gennem den franske revolution og Napoleon og videre til 1800-tallets utilitarister, der forsøgte at begrunde demokratiet med idéen om størst mulig nytte for flest mulige mennesker. Men hvad sker der, når staten mener at vide, hvad der er bedst for borgerne – også når borgerne selv er uenige?
Vi ser også nærmere på den danske demokratihistorie: stænderforsamlingerne, statsbankerotten, Slesvig-Holsten, nationalismen, Treårskrigen og krigen i 1864. Historien viser, hvordan demokrati, nationalisme, økonomiske interesser og statsmagt blev viklet tæt sammen.
Efter Anden Verdenskrig ændrer argumentet for demokratiet karakter. Hos Ernest Barker og i Danmark Hal Koch bliver demokrati i højere grad forstået som samtale, kompromis og et fælles værdigrundlag. Herfra bevæger vi os over i Hans-Hermann Hoppes diskursetiske argument: Hvis politiske beslutninger legitimeres gennem fredelig argumentation, hvordan kan samtalen så ende med, at staten bruger tvang mod dem, der taber afstemningen?
Vi diskuterer også Jürgen Habermas, forholdet mellem politisk og økonomisk demokrati og konflikten mellem socialistisk lighed og liberale frihedsrettigheder.
Senere kommer vi omkring Kenneth Arrows umulighedsteorem og spørgsmålet om, hvorvidt individuelle præferencer overhovedet kan omsættes til én konsistent “folkevilje”. Det fører videre til problemerne ved repræsentativt demokrati: vælgernes begrænsede viden, politikernes incitamenter og det klassiske principal-agent-problem.
Til sidst tager vi lytterspørgsmål om blandt andet amerikansk indflydelse på dansk politik og om, hvorfor politikere kan hylde demokratiet samtidig med, at den politiske proces ofte opleves som udemokratisk.
Vi slutter med spørgsmålet om alternativer: Kan statens magt begrænses, kan man allerede i dag leve mere frit – og hvilken rolle kan Bitcoin spille i at adskille stat og penge?
Bogen Demokrati – en fejlslagen gud af Hans-Hermann Hoppe kan købes på Shop21.dk.
Kapitler
00:00 Demokrati som en stor diskussionsklub
00:41 Introduktion – demokratiets historie og Hoppes kritik
01:43 Rousseau, den sociale kontrakt og almenviljen
08:53 Demokratiet i det antikke Grækenland
10:27 Den franske revolution og terroren
14:08 Napoleon, folkeviljen og demokratiet som legitimering
17:18 Wienerkongressen og demokratiets genkomst
19:58 Utilitarismen og idéen om almen nytte
25:19 Utilitarismens problemer, eugenik og diktatur
34:36 Demokratiets indførelse i Danmark
37:02 Slesvig-Holsten, statsbankerot og økonomiske konflikter
41:04 Nationalisme, demokrati og kampen om Slesvig
46:13 Treårskrigen, værnepligt og vejen mod 1864
50:30 Efter Anden Verdenskrig – hvordan undgår man nyt diktatur?
54:03 Ernest Barker: Demokrati som samtale
57:28 Hal Koch og “demokrati og samtale”
58:24 Hans-Hermann Hoppe og diskursetikken
1:03:47 Flertallet, mindretallet og topskatten
1:06:02 Habermas kontra Hoppe
1:08:46 Politisk demokrati, økonomisk demokrati og det frie marked
1:14:44 Kenneth Arrows umulighedsteorem
1:21:47 Kan politikere egentlig repræsentere vælgerne?
1:26:28 Demokrati som overideologi – liberalisme eller socialisme?
1:31:49 Mises og det økonomiske kalkulationsproblem
1:33:55 Lytterspørgsmål: Er Danmark en amerikansk vasalstat?
1:37:31 Lytterspørgsmål: Hvorfor handler demokratiske politikere udemokratisk?
1:43:34 Kan statens magt begrænses?
1:45:00 Bitcoin, statens finansiering og vejen mod mere frihed
1:47:19 Afrunding og næste afsnit
